Referat fra mødet mandag den 7. september 2026

Tema: Leg med vand og is.
Arrangør: Kim Hou
Fremmødte: 14
Kim havde lagt et stort arbejde i at gøre mødet interessant og lærerigt. Fotografering af fyldte vandballoner, der sprænges, og af isklumper, der smadres med en større hammer. Så emnet gjorde, at vi kom ind på indstillinger som lukkertid, ISO, udløserindstilling (H), hvidbalance mm.
Spændende og lærerigt. Og nogle ganske flotte fotos.
Nogen var så heldige at få skudt billedet i det splitsekund, hvor den bristede ballon ikke var synlig, men dækket af vand, som ville væk i alle retninger. Og midt i fotoet sidder de mørke solbriller der stadig!
Tænk på, at vandet i ballonen går fra 0 km/t til helt op til 36 km/t på sprængningstidspunktet.
At få et godt foto af den smadrede isklump samt hammeren var også et foto højdepunkt.
Tænk over, at nogle af de små isfragmenter i ”sprængningsøjeblikket” bevæger sig fra 0 km/t til helt op til 54 km/t på et splitsekund, hvis Kim slog hårdt! Det må siges at være lidt af en acceleration, og her skal kameraet jo også være hurtig på aftrækkeren – i det rigtige splitsekund.
For at få disse gode fotos er det ikke kun et spørgsmål om at have ”det rigtige mærke” på kameraet, men lige så meget om at have heldet med sig, for også her snakker vi millisekunder, der skal rammes.
Tak for en god aften til Kim og for kaffe til Inger.

Lars Hansen | Sydjysk Fotoklub

This website stores cookies on your computer. These cookies are used to provide a more personalized experience and to track your whereabouts around our website in compliance with the European General Data Protection Regulation. If you decide to to opt-out of any future tracking, a cookie will be setup in your browser to remember this choice for one year.

Accept or Deny